Lie down træning af Hua
Hua er min lille hvalp. Hun havde desværre en lidt omtumlet start på livet, så hun er ca. 13 uger før jeg egentlig begynder at træne andet end almindelig kontakt, indkald og mest af alt socialisering, jeg har hende med overalt og hun oplever en hel masse de første uger jeg har hende. Men da hun er ca. 13 uger går jeg i gang med at træne lidt kommandoer.
Jeg har i flere omgange prøvet med klikkertræning, jeg er helt enig i konceptet, men er ikke så god til den praktiske udførelse af det, men jeg forsøger også med Hua, så første trin er at lære hende klikket er en belønning, vi har lært jenkontakt, altså at hun bliver belønnet for at holde jenkontakt med mig, så har hun lært snudetarget, at hun skal dutte mig på hånden for en belønning. Jeg har helt bevidst valgt at belønne hende med godbidder, hendes mor har et utroligt højt arousal niveau, hun er utrolig nem at kre meget højt op, og jeg vil gerne prøve at holde Hua lidt roligere, og tror ikke det bliver svært at kre hende op i gear, så vil gerne prøve at holde træningen så rolig som mulig.
For at lære Hua lie down bruger jeg en lille godbid som jeg trykker ned foran hendes næse og ned på jorden hvor jeg holder den stille indtil hun ligger sig ned, hvorefter hun straks for et klik og sin godbid, for at holde hende liggende lidt længere kan hun få flere godbidder. Jeg syntes det er en rigtig god ide at lære dem fra start af at de skal blive liggende indtil de for en release kommando som feks. Fri eller Ok, og det kan man lige så godt lære dem fra start af.
Det viste sig slet ikke at være et problem med Hua, hun vil bare gerne ligge og hygge når hun har lagt sig, men det er jo ikke altid sådan det går. Efterhånden som Hua har forstået hun skal ligge sig ned udelader jeg godbidden i hånden så jeg først finder den frem når hun har lagt sig ned, og hun derfor skal vente lidt længere før hun får belønningen, hun for selvfølgelig klikket lige så snart hun ligger sig ned. Her er en lille video med de første gange jeg træner Lie down med Hua, der er en uge imellem de to optagelser, og jeg har trænet det ca. en gang om dagen med ca. 5 gentagelser om dagen, som I kan se på den sidste del af videoen kommer der forstyrrelser og jeg træner lidt forskellige ting, så det ikke bliver for kedeligt/nemt for hende. Efterhånden som hendes træning går fremad vil jeg ligge flere videoer op af træningen.
Vi træner fortsat Lie down, nu er det dog en udfordring at få Hua til at blive liggende og ligge stille, hun vil gerne ligge sig ned, men vil også gerne op igen lige så hurtigt, hun syntes det er svært at blive liggende, og især hvis jeg forsøger at bevæge mig lidt fra hende. Med den mor hun har er det både overraskende og slet ikke, en af de ting der har både været allernemmest for Deto og også været den største udfordring er at hun er utrolig nem at få til at ligge sig ned, hvis noget bliver svært så er hendes første valg at ligge sig ned, især når hun er på får, det betyder at jeg har arbejdet meget med at holde hende på fødderne og holde en mere flydende rytme når hun er på får. Så derfor er det egentligt ret overraskende at Hua har svært ved at ligge sig ned, men hun vælger aldrig at ligge sig ned når vi er ude og gå tur, og har heller aldrig lagt sig ned de få gange hun har været på får. Så forhåbentligt får jeg en hund der er mere flydende i sine bevægelser omkring fårene, som jeg havde håbet, men vi arbejder fortsat på at få vores Lie down på plads. Så i stedet for at øge sværhedsgraden ved at kræve hun ligger ned i længere tid, har jeg i dag for første gang trænet det udenfor, og det viste sig ikke at være en større udfordring. Så vi må vist bare arbejde på at øge tidsperioden hun skal ligge sig ned i. Det er stadig meget bevidst at jeg ikke bruger legetøj som belønning da jeg stadig tror at hun er en hund der bliver meget nem at køre op i arousal.
Vi er begyndt at træne lie down udenfor, vi gør det adskillige gange stort set hver gang vi er ude at gå tur, i starten bad jeg hende om det når hun var helt tæt på mig, hun vil meget gerne ligge sig ned, men har svært ved at blive liggende i ret lang tid. Gradvist øger jeg afstanden, altså hvor langt væk hun er fra mig når jeg beder hende om at ligge sig ned. De to gamle hunde er meget flinke til at ligge sig ned så snart jeg beder dem om det, til en start så mente Hua at opgaven skulle løses ved at løbe ned til mig og ligge sig foran fødderne på mig, det var jo selvfølgelig også der hun havde lært det. Efterhånden bliver hun bedre og bedre til at gøre det længere væk fra mig, hun er stadig meget opmærksom på hvad Deto gør, og skal lige tjekke at Deto ligger sig ned inden hun skal gøre det, men det ligger mere og mere på rygraden. Jeg beder hende fortsat kun om at gøre det når der ikke er andre distraktioner, så jeg er sikker på succes, med tiden er det håbet at jeg kan bruge det hvis der f.eks. er en hare der springer op. Men for nu bruger jeg kun kommandoen når jeg er sikker på succes, den lille video er et lille indblik i hvordan udviklingen er gået. Jeg har som sagt trænet det stort set hver gang vi er ude at gå tur, og det er et eksempel på hvor utrolig mange repetitioner der skal til før der er succes.