Desi
Desi er en 5 år gammel border collie, hun er født i USA og levede de første 3 år af sit liv der, inden hendes nuværende ejer fik hende hjem til Danmark. Ejeren har ikke haft mulighed for at hyrdetræne med Desi, så da jeg går i gang med at træne hende har hun ikke været på får i to år. I USA er Desi blevet trænet i sin basis træning og har deltaget i et par enkelte lette konkurrencer.
Desi er en meget sød hund, hun har ikke et kæmpe stort tryk, men er meget lydhør, og har en god fåre fornemmelse. Hun er ikke så meget for at ligge sig ned når hun får sin Lie down kommando, hun vil hellere stå, det skyldes nok at hun godt selv er opmærksom på hun ikke har så stort tryk, så hun er bange for hun mister kontrollen. Men det betyder jo så også det ikke er så vigtigt hun ikke ligger sig ned, da hun jo stadig forstår at hun skal tage trykket af fårene, uden at miste det fuldstændigt.
På den første video arbejder vi med balancen og tryk på fårene, Desi skal lige huske hvordan man gør efter så lang en pause. Da Desi er så flink syntes jeg det er nemt at se hvordan vi arbejder med balancen, hvordan jeg bliver nød til at blokere hende for at hun skal blive bag ved fårene, og ret hurtigt forstår hun at hun skal holde afstand til fårene. På grund af hendes tidligere grundtræning kan jeg ret hurtigt begynde at arbejde med fradrivning, dette kan man se på den anden video. Fradrivning er altid en ret skelsættende øvelse for unghunde, og det er derfor vigtigt at man ikke laver tildrivning for længe, da det så kan være virkeligt svært for hunden at gå fra tildrivning til fradrivning, da de ofte for fornemmelsen af at miste kontrollen over fårene. Derfor er det også en god ide at starte fradrivningen op i en lille fold så hunden ikke behøver at være så bekymret om at fårene stikker af. Fra handlerens side er det vigtigste at man for stoppet hunden inden den begynder at løbe rundt om fårene og vender situationen til tildrivning igen, så her er det vigtigt at man har fuldstændig fokus på hunden, og forstår at læse den, så man kan nå at stoppe hunden inden det er for sent. Man skal ikke forvente ret mange skridt fradrivning fra hunden i starten, inden man enten ligger den ned, eller evt lader hunden løbe om i en tildrivning igen