Kommandoerne
Get up: Når man starter med at træne sin unge hyrdehund, så er det første den skal lære, at bevæge sig mod fårene. Her bruges kommandoen “get up”, i starten bruges dog ofte en Shhyyss lyd, der altid vil virke som en fremaddrivende lyd på hunden fremadrettet.
Lie down: Den første kommando en hyrdehund skal lære, og som er utrolig vigtig for at undgå at tingene går fuldstændig i kaos, er “Lie down” (dæk). Denne kommando kan man sagtens lære sin hund inden man begynder at hyrde. Først derhjemme i ro, når kommandoen er på plads kan man begynde at gå udenfor og øge distraktionerne når de får kommandoen. I starten syntes jeg, det er utrolig vigtigt at hunden tager netop denne kommando betingelsesløst, og jeg er meget konsekvent med den i starten, så hunden lærer at respektere at den skal give fårene plads, selvom de løber. Man skal altid overveje, om der er en chance for succes når man giver kommandoen. Der er ikke nogen grund til at stå og råbe “Lie down”, hvis ikke den kan gennemføres alligevel. Hvis hunden er ude af kontrol og i vild jagt, eller hvis man i virkeligheden er optaget af noget andet, skal man ikke give hunden kommandoen. Kun hvis det kan lade sig gøre og man har fuld fokus på situationen.
Comebye og Away er sidekommandoerne, venstre og højre rundt om fårene. Denne kommando vil hunden lære mange variationer af efterhånden som den bliver mere uddannet. En lille hurtig kommando, og hunden skal løbe hurtigt rundt om fårene, en langstrakt kommando og hunden skal give fårene meget plads og løbe bredt rundt om fårene. Jeg bruger “Come” og “Away” i forbindelse med fradrivningen, når de kun skal flytte sig lidt til den ene eller den anden side, og ikke hele vejen rundt om fårene.
Stand: Bruges når hunden ikke behøver at ligge sig helt ned, men lige skal tage trykket lidt af fårene.
Walk on: Bruger jeg til fradrivning Her er det meget vigtigt at “walk on”, rent faktisk betyder walk on, så hunden lærer at fradrive i et fornuftigt tempo og ikke bare skubber fårene længere og længere væk. Samtidig skal den jo også følge med fårene når de begynder at løbe. Dette er en kommando hvor hunden virkelig skal til at tænke selvstændigt.
Steady/time er en kommando der er mange meninger om. Nogle bruger den meget, for at hjælpe deres hund med at regulere tempoet og trykket på fårene. Andre mener at hunden selv skal lære at vurdere hvor meget tempo/tryk der er nødvendigt. Det kan være rart at have det som en nødbremse hvis det hele begynder at blive lidt hektisk, men man samtidig ikke ønsker at bremse momentum med det man nu træner.
Walk on: Bruger jeg til fradrivning Her er det meget vigtigt at “walk on”, rent faktisk betyder walk on, så hunden lærer at fradrive i et fornuftigt tempo og ikke bare skubber fårene længere og længere væk. Samtidig skal den jo også følge med fårene når de begynder at løbe. Dette er en kommando hvor hunden virkelig skal til at tænke selvstændigt.
Her: Er en kommando vi alle bruger ind imellem. Jeg bruger den primært i forbindelse med delingen, når hullet er lavet mellem fårene og hunden skal ind til dig.
That’ll do: Bruges når man er færdig med at træne, når hunden skal tage trykket af og forlade fårene. Det er en kommando der også er rigtig vigtig for at hunden kan lære at stoppe, også bare helt generelt, så den lærer at stoppe med det den har gang i.
Look back: Er en avanceret kommando man først begynder at træne når alle de andre ting er på plads. Det er en kommando der er svær for de fleste hunde, den skal slippe de får den er i gang med at arbejde på, vende blikket om og lede efter andre får med blikket indtil den får en ny sidekommando og skal løbe ud efter den nye flok får. Det er en kommando der kan ødelægge meget, hvis ikke den indlæres på den rigtige måde, og først når hunden er klar til det.
Det er de kommandoer jeg bruger. Jeg prøver at holde det simpelt, både for min egen, men især for hundens skyld, så der ikke opstår forvirring, og der kan være tvivl om hvad jeg mener. Jeg er meget konsekvent med de kommandoer, og bruger f.eks ikke både “Lie down”, “læg dig”, “dæk” osv. Kun en kommando har en betydning, ellers mener jeg kommandoerne mister værdi, dvs. hunden er ikke sikker på om det virkelig er nødvendigt at gøre det man beder dem om.
Nogle handlere har en ”ind” og en ”ud” kommando. Jeg bruger dog variationer af sidekommandoerne, så hunden ved, afhængigt af hvordan jeg ligger trykket på sidekommandoen, om de skal gå langt ud og rundt om fårene eller om det bare skal være et lille kort ryk til en af siderne.