Fradrivningen

3 videoer af 3 meget forskellige hunde jeg træner fradrivning med.

Effie har trænet tildrivning for længe, og har derfor udviklet en angst for at miste kontrollen over fårene i fradrivningen, hvilket gør at hun hurtigt eksploderer op i fårene og løber rundt i en tildrivning for at skabe den situation hvor hun selv føler hun har kontrol igen, så det arbejder vi med i videoen med Effie, målet er at undgå hun går i panik, at hun hele tiden føler at hun har kontrol selvom fårene løber længere væk, det betyder at jeg skal have temmelig meget kontrol over hende, og være meget tæt på hende, så vi undgår hun eksploderer. Samtidig arbejder jeg meget med timing, der er ikke nogen grund til at give hende en kommando når hun ikke er et sted hvor hun vil høre den, og tage den, så hun er en hund der kræver 100% fokus, så vi undgår at tingene går ud af kontrol.

Nuka er også i gang med at lære at fradrive, hun er begyndt at forstå hvad det handler om, og er begyndt at kunne tage side kommandoerne ude af balance fra handleren så hun er begyndt at kunne styre fårene i en bestemt retning, og det er nu fradrivningen begynder at blive sjov, når hunden forstår at holde den nødvendige afstand til fårene, og begynder at kunne styre dem i en bestemt retning, i videoen styre Nuka fårene op i et hjørne, men det er også en rigtig god træning, så hunden har en bestemt retning og et mål når den skal fradrive.

Liam er en erfaren hund, der er rigtig god til at fradrive, han har dog et stort tryk og tendens til at skubbe fårene længere og længere væk fra sig med sit tryk, og han føler derfor at han må sætte tempoet op hele tiden, og det hele kan godt blive ret hektisk. Men til denne konkurrence lykkes det at holde hans tryk og tempo i ro, så det ender med en ganske fornuftig fradrivning.