Begreberne

Det første hunden skal lære, er at bevæge sig fremad mod fårene. At få fårene til at flytte sig fremad, så man kan få fårene derhen hvor man som hyrde gerne vil have dem. Derfor bliver hunden nød til at bevæge sig frem mod fårene, her bruger jeg først kommandoen “get up”. Når den er kommet op får hunden kommandoen “walk on” for at begynde at bevæge sig fremad mod fårene. Når hunden har forstået at den skal bevæge sig frem mod fårene, skal man begynde at guide hunden rundt om fårene, så den kan lære at bringe dem ned til handleren. Dette burde være et meget stærkt instinkt i alle hyrdehunde, at løbe rundt om fårene, og bringe dem til handleren. Hvis hunden ikke har dette instinkt, er det utrolig svært at få en fornuftig hyrdehund, og man skal nok overveje om det er den fremtid den hund skal have. Men som sagt, så ligger det utrolig dybt i de fleste hyrdehunde, og er en god øvelse at starte sin hund op med, så de kan få noget selvtillid og succes oplevelser.

Flankerne: At løbe enten til højre eller venstre rundt om fårene. Hunden kan enten løbe højre om fårene “Away”, eller venstre om fårene “Come bye”. Mange hunde har en foretrukken side, men det er vigtigt at den kan tage begge sider lige godt, da der nemt kan være situationer hvor det kun er muligt at sende dem den ene vej. Nogle hunde vil gerne løbe meget tæt på fårene, og andre vil gerne give fårene utrolig meget plads. Der er ikke noget der er mere rigtigt end noget andet, det der er vigtigt er, at fårene ikke bliver stressede og begynder at løbe før hunden går ind og laver et decideret tryk på fårene.

Du siger bare til, så er jeg klar

Jeg skal lige se hvor fårene er     

Så løber jeg ud og henter dem

Balance: Når hunden er kommet rundt om fårene, skal den finde balancepunktet. Det er det sted hvor fårene drives ned til handleren. Som udgangspunkt står handleren kl. 6, og hunden kl. 12 med fårene i mellem. Der kan være masser af variationer over dette, afhængigt af hvor der er træk hen, og hvordan hunden trykker på fårene.

Løftet: Når hunden er kommet om bag fårene i balance punktet, skal den løfte fårene, dvs. sætte dem i bevægelse. Dette skal gøres roligt, men bestemt. Hunden skal tage farten af, når den kommer ude fra balancepunktet. Mange handlere vil gerne have at deres hund ligger sig helt ned inden den begynder at bevæge sig ned mod fårene og ”løfte” dem. Dette er også en rigtig god ide i starten, så hunden lærer at løfte dem roligt. Men det er ikke et krav til konkurrencerne, og for hunde der ikke har så meget tryk, kan det være en hjælp at de har lidt fart med når fårene skal løftes. Andre hunde der har meget tryk, er det bestemt ikke en fordel hvis de kommer ”brusende” ind mod fårene, da det er fårenes første møde med hunden og fårene kan være stressede resten af tiden man arbejder med dem.

Tildrivning: Når hunden er kommet om i balance bag fårene, skal den drive fårene ned til handleren. Her skal hunden begynde at forstå dens eget tryk, så den ikke driver fårene forbi handleren og skræmmer dem væk. Dette kræver meget disciplin af hunden, og stort fokus fra handleren. I starten af træningen laver man en del tildrivning, så hunden kan lære dens eget tryk, og vide hvor meget press den kan ligge på fårene. Det er dog vigtigt ikke at lave tildrivning for længe, da det så kan blive utrolig svært at lære hunden at fradrive.

Når hunden har forstået balancepunktet, og har lært at løfte og tildrive fårene, er næste stadie at få hunden til at arbejde ude af balance, dvs. tage side kommandoerne selvom den ikke er i balance. F.eks står handleren til en af siderne for hunden, eller bagved den. Når den har en forståelse for det, begynder selve fradrivningen.

Fradrivning: Hunden skal drive fårene væk fra handleren, dette er en ret skelsættende opgave for de fleste hunde. Det kan være meget grænseoverskridende for dem, da de ofte får en oplevelse af at miste kontrollen over fårene. Ofte startes denne øvelse i en lille fold, hvor fårene drives ind i et hjørne, så hunden ikke behøver at være så bekymret for, om fårene stikker af fra den. Man kan også gøre det ved, at lade hunden drive fårene forbi handleren når den er i gang med en tildrivning. Her træder handleren lidt til side og hunden fortsætter sin drivning på den måde. Efterhånden som hunden får mere selvtillid, begynder den at kunne drive fårene over større afstande, og få oplevelsen af, at hvis den tager det stille og roligt og holder en passende afstand til fårene, så vil de ikke prøve at løbe væk fra hunden.

Fangefold: Mange gange er det nødvendigt at få fårene ind i en fangefold. Det kan være fordi de skal behandles med ormekur, klippes eller f.eks have beskåret klove. Det er desuden et element til konkurrencerne. Det er meget vigtigt at hunden er helt rolig her, og kun flytter sig ganske lidt af gangen. Det sværeste for hunden, til at starte med, er at den ikke skal balancere fårene til handlerne, men til fangefolden.

I kan godt glemme det   

Så er de lige ved at være inde

 Så må jeg hellere skynde mig at få lukket

Puha, det lykkes

Deling: Ofte er det også nødvendigt at dele fåreflokken op i mindre grupper, lammene skal sorteres fra fårene osv. Deling af fåreflokken er ligeledes et element til konkurrencerne. Her kan det også være meget grænseoverskridende for mange hunde, at de skal dele flokken. Nu har de lige lært, at de skal samle flokken og holde den samlet, og nu skal hunden pludselig dele dem op i stedet. Der starter man oftest op af et hegn, så handleren står op af hegnet med fårene lige foran sig. Handleren skal skabe et hul i flokken og få hunden til at løbe ind til sig, og hurtigt lade den løbe rundt om den ene flok, og videre rundt så hele flokken kan samles igen. Dette øger lysten til at løbe hurtigt ind i et lille hul i flokken.

Når det er på plads, så skal hunden til at lære at gå ind og tage kontrol over den ene flok og flytte den væk fra den anden flok. Nogle gange kan det være nødvendigt at sortere et enkelt får fra den store flok, dette kaldes en “singling”. Det er en avanceret øvelse, man først begynder på, når hunden har forstået hvad en deling betyder, at den skal gå ind i flokken og holde den ene gruppe væk fra den anden gruppe. Ved “singlingen” skal hunden ofte kæmpe hårdt for at holde det ene får væk fra de andre, samtidigt må den ikke blive for ophidset og evt gå ind og f.eks bide det ene får, som kæmper for at komme tilbage til sin flok. Begge dele er elementer til konkurrencerne, “singlingen” skal dog først udføres i en klasse 3. Der vil 2 får være mærkede, og da skal et af de mærkede får tages fra den store flok.

Bid: Mange unghunde ”kommer til” at bide fårene. Det sker næsten altid, når hunden er frustreret og bange for at miste kontrollen over fårene, den får for mange kommandoer på en gang og ved ikke hvad den skal gøre. Bid er selvfølgelig uacceptabelt, men vi som handlere må huske på, at det næsten altid skyldes, at vi har sat hunden i en situation som den ikke kunne håndtere, og kun sjældent virker det at råbe og skrige og jagte den rundt. Det kan være nødvendigt, for at få hunden stoppet, men man må tænke situationen igennem bedre inden man sender den af sted næste gang, så man undgår at den samme kaotiske situation opstår igen. Når først hunden er meget rutineret, og den begynder at arbejde på svære får og store flokke af får, kan det være nødvendigt at hunden går ind og markerer med et kontrolleret bid. Nogle får, hvis de har lam, er ikke særlig samarbejdsvillige, og vil derfor heller ikke flytte sig for hunden, og igen kan det være nødvendigt at hunden markerer sig, men dette skal først tillades når man har kontrol over hunden, og den ved hvad det er den skal.

Træk: I de fleste folde vil der være et træk i en bestemt retning, dvs. et sted hvor fårene hellere vil gå hen, f.eks stalden hvor de plejer at blive fodret, eller en anden fold hvor nogle af deres kammerater er. Dette træk skal vi tage højde for. når vi arbejder med fårene.

Eye: Nogle hunde har meget eye, dvs. at de i stedet for faktisk at arbejde med fårene, låser fast og bare stirrer på fårene. Mange border collier, som ikke nødvendigvis bliver brugt til at hyrde med, har tendens til at gøre det på alt muligt andet, katten, biler, et stykke ynglings legetøj osv. I hyrdningen er det ikke en fordel at hunden har meget eye, de skal have lidt, som at de kigger på fårene og beder dem pænt om at flytte sig blot med blikket, men de må ikke låse fast og ikke ville bevæge sig og gå ind og tage kontakt med fårene.

Tryk: Hundens tryk varierer utrolig meget fra hund til hund, nogle hunde får fårene til at flytte sig selv om de er langt væk fra dem, andre hunde kan komme helt tæt på fårene før de flytter sig. Det tryk der er nødvendigt for at flytte forskellige får varier også meget, hvis fårene er vandt til hund, kan de generelt tåle et større tryk, end hvis fårene kun sjældent ser hund. Generelt er kødfår også tungere at flytte end pels får.