Hele mit liv har jeg været omgivet af dyr, og har altid haft hund. Som barn havde vi altid schæferhunde, og jeg trænede selv en schæferhund i politihundeforeningen i mine teenageår. Ridning og heste har altid været en kæmpe del af mit liv, og jeg har boet i Irland flere gange for at arbejde med heste der. Jeg arbejdede desuden en læmmesæson på en gård i Irland, hvor de havde ca. 300 moderdyr. Dette var mit første tætte møde med får, hvor jeg lærte en hel masse om håndtering af disse. I løbet af min studietid som veterinærstuderende blev dyreflokken reduceret til et marsvin og en kanin.

Min første helt egen hund var en blanding af border collie og jack russel terrier.  Da han begyndte at blive gammel og jeg fik lyst til at få en hund mere, stødte jeg på Shae. Han var blevet indleveret til en dyrlæge, da han var 3 dage gammel for at blive aflivet sammen med resten af sine søskende. Veterinærsygeplejersken forbarmede sig over dem, og tog dem med hjem og flaskede dem selv op. Jeg fik Shae da han var 3 måneder gammel. Han er den sødeste, mildeste og mest kælne hund man kan forestille sig, en ægte gentleman. Det stod dog hurtigt klart at hans energiniveau langt oversteg nogen anden hund jeg nogensinde havde haft med at gøre.

Da jeg flyttede tilbage til Danmark, var han ca. 1 år gammel, og jeg begyndte at lede efter muligheder for at komme i gang med at hyrde med ham. Dette skulle vise sig at være svært. Jeg fandt dog til sidst en mand, ikke alt for langt væk, der gerne ville hjælpe mig i gang. Han havde dog mere erfaring med cattle dogs og kelpier, men han hjalp mig godt i gang og gav mig mod på at fortsætte. Vi begyndte at deltage i konkurrencer, og jeg så nogle af de erfarne handlere og blev helt fascineret af sporten.

For at vi fortsat kunne udvikle os, måtte jeg selv investere i en lille flok får, som hjalp os gevaldigt i vores fortsatte udvikling. Jeg har desuden deltaget i alle de hyrdekurser jeg har kunnet finde i Danmark og fået træning af flere forskellige hyrder rundt omkring i landet. Jeg skylder dem stor tak for min fortsatte udvikling og at de har givet deres tid, så jeg hele tiden kan lære mere.

Det var helt naturligt at få en border collie mere, så jeg havde to hunde at deltage i konkurrencer med. Først fik jeg Rob, som jeg nåede at deltage i et par klasse 1 konkurrencer med, inden jeg desværre blev nødt til at aflive ham, da han udviklede voldsomt angst. Derefter fik jeg Deto, da hun var ca. 8 måneder gammel. Hende deltager jeg også i konkurrencer med. Hun er et energibundt af den anden verden, fuldstændig ustoppelig, med et kæmpe drive, og har lavet kometkarriere som hyrdehund.

Hun vandt blandt andet Landskonkurrencen i klasse 1 i 2018, blot 17 måneder gammel. Hendes debut i klasse 3 var til en kvalifikations konkurrence, med et meget højt niveau, hvor hun, som kun en af to hunde, gennemførte hele banen, dvs. også nåede at få fårene i fangefold og single, hvilket må siges at være en meget imponerende debut.

Liam

I august 2019 var jeg så heldig at blive jeg tilbudt Liam til at træne med. Han er 7 år gammel og var med på det danske hyrde landshold i 2018. Når han ikke er på får, er han en meget sød, kælen og hengiven hund, der meget gerne vil please. Når han er på får er han utrolig kraftfuld og har rigtig meget power, og er en helt anden type hund end de andre hunde jeg har, så det er rigtig lærerigt for mig at arbejde med ham også. Han er faldet helt på plads i vores lille flok, og jeg er meget glad for den mulighed jeg har fået for at træne med ham. Liam flyttede hjem til sin ejer, da Deto blev drgtig og vi fik Hua i stedet for.

Hua er Detos datter, og faren er Serge van der Sweep’s hund Mac. Mac har vundet stort set alt hvad der er vrd at vinde af hyrdekonkurrencer. Jeg s ham til CSC i 2019, og var voldsomt imponeret over hans ro, isr i sorteringen. S da jeg besluttede at f hvalpe p Deto var han et oplagt valg. Hua har fet njagtig det jeg hbede fra begge forldre, hun er en utrolig glad hund, med en utrolig livsglde og enerig. Nr hun er p fr, som stadig er meget nyt har hun en ro og et overskud der tegner s godt for fremmtiden. Jeg m styre mig vldig for ikke at trne hende for meget, da det bare er smadder sjovt at trne med hende og vi gr fra folden glade hver gang. P medlemssiden kan du flge hendes rejse fra frste gang hun er inde i folden af, og hvordan hendes trning gr fremad rettet.