Gode får
Der er mange meninger om hvad gode hyrde får er. De skal ikke være for tunge, de skal ikke være for vilde, de skal holde sammen i en gruppe, de skal reagere sådan som vi forventer, på det hunden gør. Efterhånden som jeg for mere erfaring, kan jeg se at de fleste får faktisk opfører sig som får bør, hvis de bliver behandlet ordentligt af hunden. Så hvis fårene opfører sig helt crazy, så er det fordi hunden ligger for meget pres på dem i forhold til hvad de kan klare. Selvfølgelig er der får ind imellem der for nok, og bare ikke gider mere, men oftest er det en modreaktion på at være blevet skubbet alt for meget rundt. Derfor er det også meget vigtigt at hunden lærer fra start at have respekt, men ikke være bange for fårene.
Min erfaring er, at når først det basale er på plads, så bør hunden komme ud og opleve forskellige typer af får, som de kan løse forskellige opgaver på. Igen er det vigtigt at man tager højde for det er et nyt sted og nye får, så man skal altid lige gå et par trin tilbage og hjælpe hunden lidt når man er et nyt sted indtil den er lidt mere erfaren. Da jeg endelig fik mulighed for at få mine egne får, havde jeg kun mulighed for en lille flok, og jeg ville derfor gerne have nogle får der ikke blev for tunge af at der blev trænet regelmæssigt på dem, så det er nogle blandingsfår af forskellige meget letbenede får, Luneburger, Muflon, Cameroune og klitfår. Selvom jeg fodrer dem hver dag, kan jeg stadig nu her 3 år senere ikke komme i nærheden af dem. Og de kræver stor respekt fra hunden for ikke at løbe igennem hegnet. De kender nu mine hunde og ved at de ikke gør dem noget, og er faktisk begyndt at drille Shae der altid er så høflig en del. Efterhånden som der begyndte at komme flere uerfarne hunde og handlere her, kunne jeg godt se at jeg blev nød til at få nogle roligere får, så jeg har nu fået 7 meget søde Gotlændere, de er stadig nemme for hunden at flytte, de ”sidder” ikke fast på benene, men de løber ikke i vild panik når de ser en ny hund, det betyder selvfølgelig ikke at hundene må behandle dem som de vil, men det gør det lidt nemmere at starte op med en ny hund. Jeg er dog utrolig glad for mine vilde får, dels så har de givet Shae en masse selvtillid, han har kunne flytte dem rundt selvom han ikke har så meget tryk, så han nu har fået mere tryk og mod på at arbejde på tungere får, dels så har de lært en hund som Deto med et noget større tryk at respektere dem og ikke løbe lige op i dem, men at hvis hun holder afstand så forbliver fårene rolige. Så hvis du spørger mig findes der ikke dårlige får, kun får der kræver at både hund og handler tænker sig lidt mere om, og nogle er mere anvendelige for uerfarne hunde end andre.