Deto er nok den mest ambitiøse lille sjæl jeg kender, jeg ved godt det lyder tosset at en hund kan være ambitiøs, men hun har vist mig det mange gange efterhånden. Da jeg fik hende først vidste hun ikke hvordan man svømmede, hun stod i et par uger og betragtede naboens labrador svømme i søen, og en dag begav hun sig ud i vandet, og i flere uger lå hun og svømmede baner ude i søen, ikke noget jeg nogensinde har bedt hende om eller opfordret hende til, men nu ville hun altså gerne lære at svømme, og så må man jo blive ved med at øve sig indtil man kan finde ud af det. Da hun havde fået styr på svømningen begyndte hun på udspringet, hun elsker at lave udspring, og hun øver sig gerne mange gange dagligt, hun får selvfølgelig også et kick ud af farten og springet ved det, men hun kan nogen gange stoppe og tage det om hvis hun ikke føler det bliver godt. Hun elsker al træning, men især træning der går stærkt, og jeg må indrømme at jeg ikke for trænet så meget andet end hyrdning med hende da hendes begejstring godt kan være lidt anstrengende at arbejde med. Hyrdningen har hun fuldstændig styr på, og har forstået at man mange gange skal være i fuldstændig ro for at opgaven lykkes, og her er det ikke et problem for hende at arbejde roligt. Men jeg har oplevet at hun har forladt træningen når hun har lavet en fejl, hvis hun godt var klar over at det var hende der havde lavet en fejl og ikke havde været fuldstændig fokuseret, så kan hun godt i frustration over dette gå sin vej, så kræver det lidt af mig at få hende overbevist om at det er ok at begå fejl ind imellem.

Da jeg jo på mange måder syntes hun er en hel fantastisk hund, og især en fantastisk hyrdehund, kunne jeg godt tænke mig at få et kuld hvalpe på hende, jeg har mange gange som en joke sagt at hun nok ikke havde nogen ambitioner om at blive mor, at det vist mere mit ønske end hendes, men har jo altid tænkt at når først hormonerne tog over, så skulle hun nok vokse med opgaven. Da hun så kom i løbetid i starten af Corona lock down, og alle konkurrencer blev aflyst syntes jeg det var oplagt at bruge pausen til at lave et kuld hvalpe på hende.

Men allerede ved parringen havde hun ikke meget lyst, og jeg blev nød til at holde hende godt fast, 2 parringer var også rigeligt for hende. Så gik der jo lidt ventetid, og lidt af en rutchebane tur hvor jeg først troede hun var drægtig, så kunne jeg ikke finde nogen hvalpe ved scanningen, men ved 3 scanning fandt jeg igen nogle hvalpe, det var dog klart at det ikke blev et stort kuld. På røntgen fandt jeg 3 hvalpe ca 10 dage før forventet fødsel. Der jokede jeg også med at hun sikkert ville gøre det før tid, og lynhurtigt, som hun gør med alle andre ting. Min største bekymring var dog at hvalpene ville blive for store da der jo kun var 3 hvalpe. Som forudsagt leverede hun hvalpene ca 3 dage for tidligt, og på ca 3 timer. Det var tydeligt at hvalpene var meget små, og især den ene var ikke særlig færdig udviklet, de var dog alle i live, og  Deto ville gerne passe dem, hun havde ikke meget mælk, og jeg måtte hjælpe de små med at die da de havde svært ved at få fat på hendes lille yver. Efter 3 dage døde den ene hvalp, og den anden lille bitte hvalp kæmpede en brav kamp for at overleve, jeg hjalp den med sutteflaske, og efter endnu et par dage hvor den stadig ikke tog ret meget på, begyndte jeg at hjælpe den med sondefodring for at den kunne få næring uden at skulle bruge energi på at sutte. 8 dage efter dens fødsel stod det dog klart at den lille fighter var ved at give op, hun tog stadig ikke på, og holdt op med at kæmpe selv, så jeg besluttede at det mest rimelige var at give hende fred, endnu en af de urimelig svære beslutninger som jo nogen gange skal tages når man har dyr. Den sidste hvalp havde det heldigvis godt, den tog fint på, og var fuld af kampgejst, så hun havde desværre ikke fået meget opmærksomhed i den første uge af dens levetid da de to andre hvalpe havde krævet alt hvad jeg havde. Da hun var 12 dage gammel begyndte hun at virke mere stille og jeg blev selvfølgelig bekymret, men hun diede fortsat fint, det var dog tydeligt at Deto ikke havde ret meget mælk og at den lille hvalp skulle kæmpe for hver en tår hun trak ud af hende.

Ud af det her utrolig kedelige forløb har der været et lyspunkt, nogle gode venner havde selv fået hvalpe på deres tæve en uge efter Deto fik sine hvalpe, deres tæve havde kun fået to hvalpe, men de stor trivedes, og vi besluttede derfor at prøve at se om deres tæve ville acceptere Detos sidste hvalp. Det ville hun da heldigvis, selv om hun godt nok var lidt overrasket da der pludselig var 3 hvalpe i kassen i stedet for 2. Så nu har Detos hvalp fået en ny mor der har mere mælk og overskud til at passe den. Og Deto kan få lov til at komme ud og passe sin karriere igen, sådan som hun ønsker det. Alle drømme om at få hvalpe på Deto igen er fuldstændig skrinlagt. Det er mine drømme og ikke Detos, så nu glæder vi os bare til den næste konkurrence. Og så glæder vi os rigtig meget til lille pigen bliver stor nok til at flytte hjem igen, og se hvad fremtiden har planlagt for hende, måske hun har drømme om at blive mor.

 

Huas nye familie