Hele mit liv har jeg været omgivet af dyr, og har altid haft hund. Som barn havde vi altid schæferhunde, og jeg trænede selv en schæferhund i politihundeforeningen i mine teenageår. Ridning og heste har altid været en kæmpe del af mit liv, og jeg har boet i Irland flere gange for at arbejde med heste der. Jeg arbejdede desuden en læmmesæson på en gård i Irland, hvor de havde ca. 300 moderdyr. Dette var mit første tætte møde med får, hvor jeg lærte en hel masse om håndtering af disse. I løbet af min studietid som veterinærstuderende blev dyreflokken reduceret til et marsvin og en kanin.
Min første helt egen hund var en blanding af border collie og jack russel terrier. Da han begyndte at blive gammel og jeg fik lyst til at få en hund mere, stødte jeg på Shae. Han var blevet indleveret til en dyrlæge, da han var 3 dage gammel for at blive aflivet sammen med resten af sine søskende. Veterinærsygeplejersken forbarmede sig over dem, og tog dem med hjem og flaskede dem selv op. Jeg fik Shae da han var 3 måneder gammel. Han er den sødeste, mildeste og mest kælne hund man kan forestille sig, en ægte gentleman. Det stod dog hurtigt klart at hans energiniveau langt oversteg nogen anden hund jeg nogensinde havde haft med at gøre.
Da jeg flyttede tilbage til Danmark, var han ca. 1 år gammel, og jeg begyndte at lede efter muligheder for at komme i gang med at hyrde med ham. Dette skulle vise sig at være svært. Jeg fandt dog til sidst en mand, ikke alt for langt væk, der gerne ville hjælpe mig i gang. Han havde dog mere erfaring med cattle dogs og kelpier, men han hjalp mig godt i gang og gav mig mod på at fortsætte. Vi begyndte at deltage i konkurrencer, og jeg så nogle af de erfarne handlere og blev helt fascineret af sporten. Shae er nu pensioneret og lever hos min mor, hvor han hygger sig med det gode pensionistliv.
For at vi fortsat kunne udvikle os, måtte jeg selv investere i en lille flok får, som hjalp os gevaldigt i vores fortsatte udvikling. Jeg har desuden deltaget i alle de hyrdekurser jeg har kunnet finde i Danmark og fået træning af flere forskellige hyrder rundt omkring i landet. Jeg skylder dem stor tak for min fortsatte udvikling og at de har givet deres tid, så jeg hele tiden kan lære mere.
Det var helt naturligt at få en border collie mere, så jeg havde to hunde at deltage i konkurrencer med. Så jeg fik Deto, da hun var ca. 8 måneder gammel. Hende deltog jeg også i konkurrencer med. Hun var et energibundt af den anden verden, fuldstændig ustoppelig, med et kæmpe drive, og lavede kometkarriere som hyrdehund.
Hun vandt blandt andet Landskonkurrencen i klasse 1 i 2018, blot 17 måneder gammel. Hendes debut i klasse 3 var til en kvalifikations konkurrence, med et meget højt niveau, hvor hun, som kun en af to hunde, gennemførte hele banen, dvs. også nåede at få fårene i fangefold og single, hvilket må siges at være en meget imponerende debut. Hendes enorme energi, sled dog hårdt på kroppen, og hun var desværre slidt op i en al for ung alder, hvor hun måtte få fred, blot 6 år gammel.
Hua
Efter en lidt langsom start har Hua udviklet sig til en virkelig brugbar hyrdehund, hun har klaret sig rigtig flot i de konkurrencer hun har deltaget, hun vandt landskonkurrencen i klasse 2 i 2023, og har klaret de første klasse 3 konkurrener rigtig flot, så jeg er meget spændt på at se hvordan det går til kvalifikations konkurrencerne i 2024-25. Hun er ikke den modigste hund og har det lidt svært hvis fårene ikke bare flytter sig, men de opgaver jeg har til hende herhjemme løser hun rigtig godt.
Flaks
Flaks kommer fra Wales og har en rigtig god afstamning med rene arbejdslinier, der har klaret sig rigtig godt til internationale konkurrencer. Desværre har jeg ikke helt fundet melodien med ham, han har rigtig mange af de autistiske træk som jeg har lært mange af border collierne har efterhånden, dvs han bliver udafreagerende når han syntes noget er svært, han har det svært med nye situationer og stresser let. Desuden har han nogen problemer i ryggen, så nu er alle ambitioner fjernet og vi træner bare for hyggens skyld og i det omfang han kan magte det. Men jeg har lært utrolig meget om border collier af ham, og under hans voldsomme overflade er han en virkelig skøn hund som jeg er meget glad for.
Salsa
Salsa er sidste skud på stammen, hun flyttede ind hos mig 10 måneder gammel, hvor hun ikke havde oplevet så meget, så hun har skulle lære rigtig meget, men hun er faldet rigtig fint på plads, og er en ren fornøjelse at hyrde med, hun har et utroligt overblik og overskud når hun hyrder, vi er dog stadig i de helt tidlige stadier, og hun har meget at lære.
